Aluminiumsskinne/aluminiumsprofil fladDer er næsten ikke begrænsninger for, hvad du kan bruge aluskinner til, hvis du har fantasien og de håndværksmæssige evner i orden. Du bør dog ikke anvende aluskinner til projekter, hvor skinnerne udsættes for en eller flere af følgende:
- Alkaliske bygningsmaterialer, eksempelvis frisk beton
- Andre metaller som kobber, bly og jern – især vigtigt under fugtige forhold
- Uorganisk syre som eksempelvis saltsyre eller svovlsyre
- Myresyre, oxalsyre og klorerede opløsningsmidler
- Stærkt basiske opløsninger
- Kviksølv og kviksølvsalte
- Vand der indeholder tungmetaller
- Fugtige træsorter samt imprægneret træ med kobberholdige salte.
Kommer aluminium i kontakt med et af ovenstående materialer, vil det oxidere, hvilket er en hvid udfældning i metallets overflade, der skæmmer materialets udseende og svarer til rust på jern. Er der risiko for, at det udsættes for en af disse materialer, så bør aluminiummen blive anosideret eller også bør du i stedet vælge eksempelvis rustfrit fladstål i stedet for aluminiumsskinner.