loader

Gulvisolering (butik)

Gulvisolering kan være en jungle af tekniske termer, og det kan være udfordrende at finde frem til den rette løsning. Derfor har vi samlet en kort guide, der forklarer de mest almindelige begreber inden for gulvisolering, så du nemt kan finde det, der passer bedst til dit projekt.


Gulvisolering i løse plader

Gulvisoleringspladerne, du finder i denne kategori, er butiksvarer vi, har stående i vores butikker. Alle pladerne kommer fra det kendte mærke BEWI, der bliver brugt af både gør-det-selv-folk og professionelle håndværkere.

Pladerne fås i forskellige tykkelser og kan fås i trykstyrkerne G60 og G80. Her finder du også BEWI’s flamingoperler, der kan anvendes til alt mellem hulmur-, loft- eller gulvisolering, men også til fx sækkestole.  

Hvordan fungerer gulvisolering?

Effektive isoleringsmaterialer til gulve er kendetegnet ved deres lave varmeledningsværdi, hvilket skyldes den stillestående luft i materialerne. Denne luft sikrer ikke kun fremragende isoleringsevne, men gør også materialerne lette og nemme at arbejde med.

For at opnå den bedste gulvisolering er det vigtigt, at materialerne holdes tørre. Vand leder varme væsentligt bedre end luft, hvilket gør, at fugtige isoleringsmaterialer mister deres isoleringsevne.

Varmeledningsevnen måles i λ-værdi (Lambda-værdi), som angiver, hvor meget energi (watt) der trænger gennem gulvisoleringen på en time. En lav Lambda-værdi betyder bedre isolering og dermed højere effektivitet.

Trykstyrker på gulvisolering

Når du ser på gulvisolering, har du sikkert lagt mærke til betegnelser som G60 eller G80. Disse kombinationer af bogstaver og tal angiver isoleringens trykstyrke. Men hvilken type passer til dit projekt? Her er en oversigt:

  • G60: Velegnet til brug under betonterrændæk i almindelige boliger.
  • G80: Ideel til betonterrændæk i boliger, garager og områder med lettere industri.

Gulvisolering - god byggeskik når du isolerer

For at sikre god byggeskik ved installation af gulvisolering anbefales det at lægge to lag isolering forskudt for at undgå kuldebroer. Desuden bør gulve mod jord altid udføres med et kapillarbrydende lag på mindst 150 mm for at forhindre opstigende fugt fra jorden.

Vi anbefaler altid at konsultere byggereglementet eller rådføre dig med en professionel håndværker, inden du påbegynder installation af gulvisolering i forbindelse med nybyggeri eller renovering.

filter-white Filtre

Sorter efter