Din vogn er tom
Fandt du ikke noget? Vi har et bredt udvalg af produkter, så kig dig omkring, og du vil finde noget, der passer til dig
Hvis man skal bruge en træplade til at bygge møbler eller andet inventar, er MDF pladen uden tvivl det bedste valg. MDF står for ”Medium Density Fiberboard”, og det er lige, hvad det er: en plade fremstillet af træfibre. Når man fremstiller MDF plader, bruger man ofte nåle- eller løvtræ, som bliver findelt til små fibre og sammenpresses til MDF plader. Her kan man endda bruge træfibre fra spildprodukter og rester fra træindustrier.
MDF plader bruger man normalt ikke udendørs eller til vådrum. Og det skyldes ofte limtypen. Mange tror, at hvis man skal bruge en træplade til udendørsbrug, så skal de kigge efter trætypen. Men ved plader som spån- og MDF plader er det faktisk limtypen, man bør kigge efter.
I vores sortiment har vi både fugtbestandige og ikke-fugtbestandige MDF plader. MDF pladerne, der ikke er fugtbestandige er produceret med en ikke-vandfast urea-lim, hvorimod de fugtbestandige MDF plader er fremstillet med MUFP-lim. MUFP-limen er vandfast og fugtbestandig, og det gør, at denne MDF plade er i fugtklasse 2 og kan anvendes indendørs under både tørre og fugtige forhold.
MDF plader bruges til en bred vifte af projekter som fx ved møbler og andet inventar, eftersom de netop er supernemme at bearbejde. Træfibrene i MDF pladerne vender nemlig i alle retninger, så derfor er der ikke nogle retninger pladen skal skæres. Det betyder, at der ikke opstår fræsede eller ru kanter, som man ofte ser på andre plader som ved spån- og melaminplader.
MDF pladerne kræver ikke specialværktøj; de kan nemlig tilskæres med almindelig håndsav, stiksav eller rundsav. Herefter kan de sammensættes med lim eller skruer, uden at MDF pladen revner eller flækker.
Det er dog værd at være forberedt på, at MDF pladerne kan støve, når de skæres, og derfor vil vi anbefale, at bearbejdningen foregår i et lokale med god udluftning, og at man anvender en støvmaske.
Hos Byggmax forhandler vi et stort udvalg af byggeplader – og ikke kun MDF plader, men også krydsfiner, OSB-, gips- og spånplader!
Cookie Name | Cookie Provider | Cookie Description | Cookie Lifetime | Cookie Type |
---|---|---|---|---|