Isoleringgsbatts 37 Ursa

Stiv og let håndterbar isoleringsplade af glasuld.

Isoleringen i en bygning beskytter ikke blot mod kulde og varme. Den giver også et støjsvagt og behageligt indeklima, da forstyrrende lyde reduceres, både udefra og mellem rummene, og isoleringen hjælper med at beskytte mod brand. Isoleringspladen kan bruges til at isolere både vægge, gulve og lofter. Pladen er tilpasset et bestemt C/C-mål (målet mellem to lægters midtpunkt). Målet er: C/C 60 cm i bredden og C/C 120 cm i længden.

Glas- eller stenuld

Glas- og stenuld falder begge ind under fællesnavnet mineraluld og er fremstillet af henholdsvis glas- og stenmasse. Råstoffet smeltes og spindes til tynde tråde, som derefter behandles med et bindemiddel. Midlet hærdes, når den fremtidige isolering køres gennem en ovn. Til sidst skæres isoleringen i tilpas store stykker. Forskellene på glasuld og stenuld er ikke særligt store, men glasulden har den fordel, at den udvider sig efter at være blevet presset sammen, hvilket betyder, at den holder formen bedre samt minimerer risikoen for luftspalter mellem isolering og lægter. Derudover støver glasulden mindre end stenulden. Anvendelsesområderne for stenuld er bl.a., hvor isoleringen skal kunne modstå højere anvendelsestemperaturer, samt hvor der er skærpede krav til brandsikkerhed eller brandmodstand. Ligeledes kan stenuldsisolering anvendes, når kravene til trykstyrke eller isoleringstæthed er højere.

Lambdaværdien

Den vigtigste værdi at kende når det gælder isolering er den såkaldte lambdaværdi. Den angiver isoleringens varmeledningsevne, dvs. hvor god den er til at lede varme. I et isoleringsmateriale, hvor der ønskes en lav varmeledningsevne, er materialet således bedre til at isolere, jo lavere lambdaværdi det har. Der anbefales en lambdaværdi på højst 37, når ydervægge isoleres i nyproducerede huse. Hvis du f.eks. skal isolere en garage, kan værdien være højere.

Godt at vide om isolering

Naturen forsøger automatisk at udjævne varmeforskelle. Er der varmt inde i et hus og koldt udenfor, bestræber luften sig på at udligne denne forskel. Isoleringsopgaven går forenklet beskrevet ud på at gøre det vanskeligt for varmen at bevæge sig over på den kolde side. For at opnå dette og samtidig undgå fugtskader skal en væg bestå af flere komponenter. Princippet for en korrekt isoleret væg ser sådan ud (set indefra): Overfladelag - dampspærre (plastfolie) - isolering - vindbeskyttelse - luftspalte - overfladelag yderside.

Kort beskrivelse af de forskellige materialers funktion

Lige under overfladelaget på indersiden af en væg sidder en lufttæt plastfolie. Når den varme og fugtige luft på indersiden søger mod den koldere yderside, forhindrer folien luften i at gå gennem væggen, hvor den køles ned, kondenserer og kan forårsage fugtskader.

Folien tvinger luften til at tage en anden vej, og hvis boligen er korrekt ventileret, sker dette gennem ventilationssystemet. Dernæst kommer selve isoleringen, som isolerer ved, at den indeholder stillestående luft, som er en dårlig varmeleder.

Inden facaden er isoleringsmaterialet dækket med vindbeskyttelse. Dette forhindrer luftbevægelser udefra i at sætte isoleringens stillestående luft i bevægelse. Endelig sikrer en luftspalte mellem isoleringen og facaden, at vand, der trænger ind pga. vejr og vind, har plads til at blive ledt ud.

Isolering af ydervæg udefra

Når en ydervæg isoleres, bliver resultatet bedst, hvis det gøres fra ydersiden. Den primære årsag til dette er, at den eksisterende væg havner i et varmere klima, hvilket mindsker risikoen for kondens og fugtskader. En anden fordel er, at størrelsen på det indvendige rum forbliver den samme. At isolere udefra er dog et tidskrævende arbejde, da facaden skal tages helt ned. Husk, at væggens samlede isoleringsmateriale skal være 200-300 mm tykt.

Forberedelser

Før du starter, er det vigtigt, at du har tjekket, at væggen på indersiden er ordentligt tæt, da der ikke må kunne trænge fugtig luft ind i væggen indefra og forårsage fugtskader.

Fremgangsmåde

Du starter med at tage facaden ned helt ind til vindbeskyttelsen. Alle facadematerialer, for eksempel foring omkring døre og vinduer, skal fjernes. Derefter monteres vandrette lægter med en C/C-afstand på 600 mm. Fortsæt, indtil facaden er helt dækket. Isoleringspladerne placeres derefter mellem lægterne, så de slutter tæt mod disse og ligger plant mod væggen. Hvis du vurderer, at der er plads, er det en god idé at lægge endnu et lag isolering. Ud fra lægterne fastgør du herefter yderligere isoleringsplader. For at plader, der sidder frit uden for lægterne, skal kunne holdes på plads, bruges normalt skruer eller søm forsynet med plastskiver. De giver ekstra støtte mod isoleringspladen. Når isoleringen er færdigmonteret, skal den dækkes af et vindbeskyttende lag som f.eks. vindpap eller vindbeskyttelsesfolie.

Næste trin er at sætte de sømlægter op, som facaden efterfølgende sømmes op på. For at lette monteringen kan det være godt at bruge afstandsmuffer, som trykkes ind i den yderste isoleringsplade. Derefter sømmer du gennem muffen direkte ind i lægten. Sømlægterne sørger også for, at der opstår et lille mellemrum mellem isoleringen og facadematerialet. Denne "luftspalte" er meget vigtig for, at vand, der trænger ind gennem facaden, kan ledes ud. Når lægterne er sat op, kan du sømme det valgte facademateriale op.

Isolering af ydervæg indefra

Isolering indefra er et alternativ, hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at isolere udefra. Det er et noget lettere job, men har samtidig en række ulemper. For eksempel ender den eksisterende væg i et koldere klima, hvilket gør den mere følsom over for fugt og øger risikoen for kondens. Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for, at indersiden er ordentligt lufttæt. Et andet problem er, at rummets gulvareal reduceres, når der isoleres på denne måde.