Montering af nye vinduer

Montering af moderne vinduer giver facaden et unikt præg, og sænker både energiforbrug og støjniveau. Inden du køber vinduer, er det en god idé at sætte dig ind i, hvad U-værdien er, og hvilke fordele og ulemper der er ved vinduer i træ, PVC og alu. I denne guide lærer du de vigtigste ting for et vellykket valg af vinduer, og hvordan du monterer dem!

Før du starter

Nutidens vinduer kommer i en række forskellige designs og udseende. De mest almindelige materialer er træ, aluminium og PVC (plast). Trævinduer passer til de fleste bygninger og er nemme at male, men de kræver også en del vedligeholdelse i modsætning til aluminium og PVC, der stort set er vedligeholdelsesfrie. PVC-vinduer er ofte den billigste løsning og har i mange tilfælde bedre energiprofil end trævinduer. Ulemperne ved PVC-vinduer er, at udvalget af modeller er mere begrænset, og at de er svære at male om. Aluminiumsvinduer fås i flere modeller, er energivenlige, og så er de vedligeholdelsesfri, men er dyrere og sværere at male om end trævinduer. Montering af de forskellige typer er ens, det er ofte fastgørelsesmetoden, der er den største forskel.

Hvad er en U-værdi?

For at angive, hvor energivenligt et vindue er, er der angivet en såkaldt U-værdi (ældre vinduer kan være mærket med en K-værdi). Jo lavere U-værdien er, desto bedre er vinduet fra et energimæssigt synspunkt. Et moderne 3-lags vindue har en U-værdi på omkring 1,3 W/m2K og for at sætte det i perspektiv, har en ydervæg ofte en U-værdi på 0,2 W/m2K. Dette kan være godt at huske på, når du skal vælge størrelsen på dine vinduer, da et større samlet areal af vinduer øger ydervæggens gennemsnitlige U-værdi.

Kend kravene

Det er også vigtigt at huske på de regler, der gælder for vinduer. Fra og med 2021 er det er krav, når man udskifter, eller sætter helt nye vinduer i, at vinduerne er A-mærkede med 3-lags glas. Der er dog enkelte leverandører der leverer 2-lags glas som også lever op til kravene, men hør din leverandør om dette. Derudover skal der i alle beboelsesrum og køkken være mindst én såkaldt redningsåbning. Det er en åbning som personer kan komme igennem i tilfælde af brand. Åbningens frie højde skal være mindst 60 cm, den frie bredde skal være mindst 50 cm, og højde plus bredde skal være mindst 150 cm. Hvis afstanden mellem åbningens underkant og terrænet uden for er mindre end 2 meter, kan redningsåbningens frie højde dog reduceres til 50 cm.

Hvad er modulmål?

Vinduesmål er nogle gange angivet i decimeter, fx 13x10, hvor 13 er bredden og 10 er højden. Disse mål kaldes modulmål og angiver størrelsen på det murhul, hvor vinduet skal monteres, som i dette tilfælde bliver 130 cm bredt og 100 centimeter højt. Den faktiske størrelse af vinduet er ca. 20 mm mindre end modulmålet for at give plads til isolering omkring vindueskarmen.

Tænk bæredygtigt

Et vindue er en del af husets klimaskærm, der skal holde indeklimaet adskilt fra de udendørs vejrforhold, samtidig med at det er husets smukke øjne. Vælg derfor vinduet med den laveste U-værdi blandt de vinduer, der passer til netop dit hus, og tænk også en ekstra gang over, om vinduet skal kunne åbnes. Et fast vindue er billigere, og risikerer ikke at begynde at lække på grund af dårlige tætningslister. Næste skridt er at vælge et vindue, der kræver minimal vedligeholdelse og så også udføre den vedligeholdelse, som dit valg af vindue medfører. Så har du med garanti vinduer, der holder længe.

Vedligehold

PVC- og aluminiumsvinduer er næsten vedligeholdelsesfrie. De kræver kun smøring af hængsler og vask med lunkent vand med et par dråber vaskemiddel i. Det kan med fordel gøres, når vinduerne pudses, men gerne mindst en gang årligt.

Trævinduer vedligeholdes på samme måde som PVC- og aluminiumsvinduer, men skal eftermales efter en vis tid. Hvornår et trævindue skal males om afhænger af, hvor vejrudsat det har været.

Montering af nye vinduer | ByggmaxMontering af nye vinduer | Byggmax

TIPS

De fleste vinduer er meget tunge. Brug sugekopper for at lette monteringen og vær gerne to personer om det.

For at sikre, at dampspærren er helt tæt ved hjørnet af vinduet, kan du bruge præfabrikerede dampspærrehjørner.

Ved hjælp af en boreguide er det nemt at få karmskruen lige i, hvilket er vigtigt for ikke at beskadige karmen.

Hvis mellemrummet mellem karmen og murhullet er meget snævert, kan et ekspanderende fugebånd anvendes. Opbevar det i køleskab i et par timer før montering, og den udvider sig langsommere.

HUSK

Vær opmærksom på tætheden af dampspærren, især i velisolerede bygninger. Et lille hul på 10 millimeter kan lokalt kondensere op til 3 liter vand om måneden.

Placer altid vinduet i den varme del af muren for at undgå kuldebroer.

Forskellige vinduesproducenter kan have andre fastgørelsesanordninger end karmskruer. Denne vejledning kan med forbehold benyttes, så fastgørelsen af karmen kan foregå på anden vis.

Materialer

Din købsliste for at fuldføre projektet
FUGESKUM 500 ML MIDUN BASIC
stk
34 95 kr. /stk
TÆTNINGSMASSE 300 ML MIDUN
stk
39 95 kr. /stk
Fugefilt Ursa
Fugefilt Ursa
50x22x15000 mm, Ursa, 15 m/pkt
stk
69 95 kr. /stk
Målebånd
stk
24 95 kr. /stk
Målestok
Målestok
mm-mål
stk
15   kr. /stk
Kulbørstefri skruetrækker 18 V
Kulbørstefri skruetrækker 18 V
18 V, 2 stk. Li-Ion 1,5 Ah batterier inkl. taske
stk
975   kr. /stk
Vaterpas
Vaterpas
Hultafors, 60 cm
stk
189   kr. /stk
Hammer
stk
37 95 kr. /stk
Totalt Inkl. moms
Fra kr.

Trin for trin

Trin 1

Tjek dimensionerne på murhullet og sørg for, at de er mellem 20-40 millimeter større end vinduets mål. Derefter krydsmål diagonalt mellem karmens hjørner. Hvis det samme tal aflæses i begge mål, er de fire hjørner af karmen alle 90 grader.

Trin 2

Søm eller skru eventuelt to brædder fast på ydersiden af facaden for at forhindre vinduet i at falde ud under monteringen.

Trin 3

Fastgør to støtteklodser maksimalt 10 centimeter fra siderne af murhullet. Juster højden på klodserne, så de er vandrette. Brug vaterpas eller laser.  Klodserne bør være to tredjedele af karmens dybde for at muliggøre uafbrudt isolering, men samtidig give tilstrækkelig støtte til karmen. Du kan som alternativ til klodserne også bruge oppustelige montagepuder, eller eventuelt begge dele samtidig.

Trin 4

Hvis vinduet har midterstolpe, eller er over 120 centimeter bredt, sættes yderligere to klodser fast mellem de to yderste med jævn afstand imellem.

Trin 5

Bruger du karmbøsninger, skal de monteres i karmens skruehuller fra ydersiden af karmen, f.eks. ved hjælp af en særlig karmnøgle. Skru karmbøsningerne i til de ikke kan komme længere.

Trin 6

Løft vinduet ud af karmen, hvis det er muligt. Placer derefter karmen oven på klodserne i murhullet. Sæt et søm ved toppen af karmen for at lette arbejdet.

Trin 7

Mål karmen af i alle retninger. Brug montagepuder eller kiler på indersiden og ydersiden af karmens hjørner til at fastgøre den i den rigtige position. Slå ikke kilerne for hårdt i, så karmen begynder at bøje indad. Kontroller, at karmen er centreret og lige i murhullet, og krydsmål derefter diagonalt mellem hjørnerne.

Trin 8

Hvis der anvendes karmbøsninger, fastgøres karmen ved at skrue karmbøsningerne i, indtil de ikke kan komme længere. Alternativt anvendes karmskruer, som nemmest skrues i vha. en slagskruenøgle. Fastgør karmen i de øvre og nedre karmskruehuller.  Skru karmskruerne ca. 2 centimeter dybt ind.

Trin 9

Fjern alle kiler og mål karmen af igen. Kun de fastgjorte klodser i bunden skal stå tilbage.

Trin 10

Mål karmen af igen. Hvis justering er nødvendig, så ret på karmskruerne indtil karmen er lige. For ikke at beskadige karmen, skal den modsatte karmskrue til den, der justeres, løsnes.

Trin 11

Skru de resterende karmskruer i og juster dem på samme måde. Brug et vaterpas og placer langs alle fire sider af karmen for at sikre at karmen ikke buer nogen steder.


Trin 12

Karmbøsninger justeres med en karmnøgle, indtil karmen er lige og fastgøres til sidst med en passende skrue afhængig af materialet i væggen, for eksempel matchende karmbøsningsskruer.

Trin 13

Tjek at karmens åbning er ens langs hele bredden og højden. Derefter krydsmål diagonalt mellem karmens hjørner. Hvis det samme tal aflæses i begge mål, er de fire hjørner af karmen alle 90 grader.

Trin 14

Sæt vinduet i karmen og tjek at det er nemt at åbne og lukke. Sørg for, at afstanden mellem karm og mur ser jævn ud, og finjuster om nødvendigt karmskruerne.

Trin 15

Sæt dækpropper i alle karmens skruehuller.

Trin 16

Brug mineraluld til at isolere mellemrummet mellem murhul og karm hele vejen rundt, indefra og udefra. Brug en vinkel eller lineal til at skubbe mineralulden ind i mellemrummet.

Trin 17

Hvis du bruger fugeskum, er det vigtigt, at produktet er beregnet til vinduesmontering. Påfør indefra og lad stivne, og skær derefter overskydende fugeskum af. Ved brug af fugeskum må du ikke bruge fugestop, fodliste eller fuge.

Trin 18

Læg et fugestop ind rundt om karmen, og påfør akrylfuge rundt om karmen på indersiden.

Trin 19

Hvis konstruktionen skal fugtsikres med dampspærre, skal den monteres på vindueskarmen. Brug flextape til at tape dampspærren maks. 15 millimeter ind på karmen, så beklædningen derefter kommer til at dække tapen.

Trin 20

Brug mineraluld til at isolere mellemrummet mellem murhul og karm hele vejen rundt, indefra og udefra.

Trin 21

Brug ekspanderende fugebånd til at tætne udefra. Eller alternativt, fug med en udendørs fuge udefra rundt om hele karmen.

Trin 22

Hvis ydersiden har monteret vindspærre, skal den tapes på samme måde som dampspærren.