Her forklarer vi forskellene mellem stolpebærere eller stolpespyd. Hvad passer bedst til dit byggeprojekt og hvilke miljømæssige fordele er der egentlig?
Til hegn, planker eller en terrasse er stolpebærere eller stolpespyd nok til at fastgøre til jorden. To punktfundamenter der har ligheder, men også forskelle. Her forklarer vi, hvad der passer til dit byggeprojekt, og hvilke miljøfordele der er.
Mange byggeprojekter skal fastgøres til jorden, på en måde som også skal kunne tåle en vis belastning. Derfor er der brug for et stabilt fundament, der holder i lang tid, og som ikke rykker sig på grund af frost eller andre årsager.
En simpel løsning ved lette til moderate krav er at bruge stolpespyd. Dette er et beslag til en stolpe i toppen og derefter et spyd, der kan bankes i jorden ved hjælp af en forhammer. Løsningen er særdeles velegnet til jord, der ikke indeholder en masse sten, og du kan hurtigt lave et punktfundament til et mindre hegn. Stolpespyd er velegnet til f.eks. et mindre skur eller legehus, der har en ramme i bunden som gør, at jordspydene støtter hinanden.
De leveres færdige fra fabrikken, eller du kan støbe dine egne på stedet. Her skal der graves lidt dybere end størrelsen på den færdige stolpebærer, og bunden skal fyldes med pakket grus, derefter skal du efterfylde og komprimere ordentligt omkring den færdige stolpebærer. Det ekstra arbejde, du lægger i at udvælge stolpebærere, betaler sig med et stabilt fundament, der holder længe.
Skruvpåle är ett bra alternativ till betongplinten eftersom skruvpålar skruvas ner i marken och gör att du slipper gräva. Det sparar både tid och arbete så och du kan snabbare fortsätta med resten av ditt bygge. Korrekt monterade är skruvpålar lika stabila som om du skulle använt betongplint och håller lika länge..
Til enklere byggeprojekter med mindre krav til fundamentet, og hvis jorden på grunden er forholdsvis stenfri, kan du med fordel vælge stolpespyd. Med sten i jorden kan betonfliser være tilstrækkelige som støtte til f.eks. en terrasse. Har du større krav til fundamentet, står stolpebærere eller jordskruer tilbage. Der har jordskruen store fordele - da du undgår al gravning, kræver den mindre arbejde og har mindre indflydelse på det lokale miljø. Ulempen er, at udgiften til jordskruer er højere end til stolpebærere, men er ofte stadig en lille del af det samlede budget for hele byggeriet. Den store miljømæssige fordel er dog, at du ikke har brug for beton, og ved at vælge jordskruer kan du spare op til 60 % CO2 udledning i forhold til, hvis du valgte stolpebærere.
Beton består blandt andet af cement, som har en energikrævende fremstillingsproces. På den ene side er materialet tungt, hvilket igen har stor betydning for transporten fra fabrikken til dig som slutbruger. På den anden side, er det et materiale der holder meget længe, og når det først er på plads, ikke påvirker miljøet. Udover materialevalg påvirker den design- og konstruktionsløsning, du vælger, også levetiden.
Alt, hvad der er fremstillet, har forårsaget en eller anden form for miljøpåvirkning under fremstillingsprocessen. For at reducere dit miljømæssige fodaftryk er der to ting, du skal overveje:
Den ene er at bygge til et langt liv, dvs. med lang holdbarhed. Så behøver du hverken reparere eller udskifte med nyt byggemateriale. Den anden vedrører, at forskellige materialer har forskellige påvirkninger baseret på, hvor energikrævende fremstillingsprocessen er, og hvilke råmaterialer der bruges til produktionen.
