En træterrasse forbedrer husets helhedsindtryk, men er frem for alt et sted at opholde og hygge sig. At lægge brædderne til dækket er måske det sjoveste, når du bygger din terrasse, og i denne guide viser vi dig hvordan du lægger dem på den mest effektive måde. Det er nemt at tænke, at det bare er et spørgsmål om at komme i gang - men der er nogle ting, man skal huske at overveje i forhold til design og udførelse.
En træterrasse skal bygges med trykimprægneret træ for at modstå regn og fugt. I Danmark optræder NTR-mærket ofte på imprægneret træ, som er en industristandard udviklet af Nordisk Træbeskyttelsesråd. Nogle leverandører tilbyder 20 års garanti på deres trykimprægnerede træ – det kan være en god idé at overveje dette, hvis du sætter pris på holdbarhed. Træ mærket med NTR-A er den højeste mærkning og bør anvendes hvor der er krav til personsikkerhed (som f.eks. ved en altan). NTR-AB er den mest almindelige mærkning og er et glimrende valg til en terrasse, der monteres uden krav til særlig personsikkerhed.
De mest almindelige tykkelser af terrassebrædder er 22, 28 og 34 mm. 22 mm bør kun anvendes på mindre terrasser eller til rækværk, trapper, espalier osv., hvor der ønskes et slankere udtryk. Hvis du bruger 22 mm brædder, bør du også bruge 40 cm afstand mellem de underliggende strøer, i stedet for den normale centerafstand på 60 cm (centerafstand er afstand fra midtpunktet på den ene strø, til midtpunktet på den næste strø). Bredden på terrassebrædder er ofte 95, 120 eller 145 mm. Bredere brædder giver et luksuriøst indtryk og er samtidig hurtigere at lægge. Prisforskellen er ikke ret stor mellem de forskellige størrelser, så vælg de mål du synes ser bedst ud, og overvej at vælge de grovere tykkelser for stabilitetens skyld. Rillede brædder giver både eksklusivitet og en indbygget skridsikring, men er sværere at holde rene, da snavs sætter sig fast i rillerne. Ved at vælge 34 mm tykkelse kan centerafstanden øges til 80 cm. Vælger du 60 cm centerafstand med 34 mm tykke brædder, sikrer du dig muligheden for i fremtiden at montere tungere ting på din terrasse, f.eks. et spa-bad.
Læg altid den pæneste side af træet opad. Hvis begge sider ser gode ud, så vend marven/kernen opad (den side hvor årringene er tættest). Det anbefales at lægge murpap mellem brædderne og de underliggende strøer. På denne måde er fundamentet beskyttet mod fugt fra oven.
Valg af korrekt skrue er vigtigt, især under udsatte forhold. Korrosionsklasserne C4 og C5 er dem, der skal anvendes til terrassebyggeri, og betegnelsen er altid angivet på pakken, hvis skruen er korrosionsklassificeret. Hvis skruen er af en rustfri variant, anvendes A2 og A4 i stedet. A-betegnelsen viser, at det er en rustfri type, hvor A2 tilhører korrosionsklasse C4 og A4 tilhører klasse C5. C4 (rustfri A2) kan anvendes under normale forhold, men ligger terrassen tæt ved swimmingpool, hav, sø, veje eller fortove der saltes eller andet område, der gør den udsat, bør klasse C5 (rustfrit stål A4) anvendes. Rustfri skruer er ikke hærdede og kan bedre modstå bevægelser, hvilket gør rustfrit stål til det bedste valg til din terrasse. Når du lægger brædderne, kan du også skjule skruerne ved at bruge en skjult skrue og et specialværktøj til montering af de skjulte skruer. De anbefalede skruelængder til de forskellige bræddetykkelser er 22 mm = 4,2 x 42 mm skrue, 28 mm = 4,2 x 55 mm skrue, 34 mm = 4,8 x 75 mm skrue.
En kap/geringssav gør arbejdet lettere og er samtidig et værktøj, du kan få glæde af i mange andre projekter fremover. I vejledningen nedenfor viser vi dig, hvordan du lægger terrasse med frise for at skjule endetræet. Frisen er de vandrette brædder, hvor enderne er skåret i smig, der rammer terrassen ind. Hvis du ikke ønsker en frise, bliver konstruktionen endnu nemmere, og du kan se bort fra de trin, der er til frisen.
Når du bygger konstruktionen, skal du sørge for at få et fald ud fra huset for ikke at risikere, at regn eller smeltevand presser mod huset. Læg brædderne med passende mellemrum for at kunne dræne vandet fra overfladen, også når brædderne er fugtige og dermed har udvidet sig. Fastgør dine terrassebrædder med rustfrie terrasseskruer, der holder længere og ikke er afhængige af et ubeskadiget overfladelag, som det kræves af coatede skruer.
Terrassen skal vaskes og olieres en gang om året. Inspicér terrassen med jævne mellemrum for at sikre, at der ikke er kommet alger eller anden uønsket vækst.
Ønsker du skjulte skruehoveder, kan du bruge et specialværktøj med tilhørende skruer.
Hvis du lægger lange længder brædder, er det ekstra vigtigt at tage kontrolmål, så du sikrer at de ligger helt lige. En kridtsnor eller lasermåler med fordel bruges.
Skru ikke skruehovedet dybere end 1 mm under træets overflade, for at lukke indtrængende vand ude.
Skru ikke for tæt på endetræet uden forboring , ellers er der stor risiko for, at det revner.
Er brædderne nyimprægnerede eller fugtige (hvilket kan mærkes ved at de er meget tunge), lægges de tæt på hinanden, hvilket vil give en afstand på 2-3 mm, når de tørrer op.
Mål og sav det samme tømmer, som blev brugt til fundamentet, for at skrue små stykker i de steder, der er nødvendige for at kunne montere frisebrædderne – såfremt du ønsker en frise rundt om dine terrassebrædder. Start fra samme centerafstand, som da fundamentet blev bygget.
Sav fire ca. 60 cm lange brædder, der skal bruges som afstandsstykker.
Skær strimler af murpap og hæft til strøerne. Gør strimlerne lidt bredere end strøerne, så der kan laves en bøjning eller foldning om kanterne for bedre at kunne lede vand væk.
Monter to afstandsstykker i hver ende. Brug en snedkervinkel eller en tommestok for at få en passende afstand mellem brædderne.
Tjek længden fra bygningen/huset til afstandsstykkerne på begge sider. Hvis målene er forskellige, skal du have en større afstand på den ene side af brædderne, så den sidste brædde ender jævnt op mod facaden. Fordel forskellen på flere brædder.
Begynd at lægge brædderne ud, og sæt to skruer i midten af hver underliggende strø. Brug en vinkel eller en tommestok for at få en passende afstand mellem brædderne. Brædderne skal helst stikke ca. 5-10 cm ud på hver side.
Skal du samle to endestykker, så gør det oven på en strø. Sav altid enderne med din kap/geringssav for at få en glat samling. Forbor altid, når du skruer tæt på endetræ, og forskyd samlingerne, hvis du skal samle flere gange – således at flere samlinger ikke kommer til at ligge lige ved siden af hinanden.
Fortsæt med at samle brædderne, men lad de sidste to være skruet af. Tjek afstanden til bygningen hver tredje bræt, mens du lægger brædderne.
Mål og sav det sidste bræt mod bygningen på langs.
Brug en dyksav og en skinne, eller et lige bræt som stop for rundsaven, og skær enderne af brædderne jævnt langs strøen. Brug klemmer til at fastgøre skinnen eller -brættet og indstil savdybden på rundsaven lidt dybere end tykkelsen af terrassebrædden.
Sav og skru de to sidste brædder på, samt den brædde du delte på langs. Placer den savede side mod facaden.
Skru afstandsbrædderne af og læg en brædde med tommestok eller vinkel som afstandsstykke. Marker 45-graders vinklen og skær med en geringssav.
Skru den første frisebrædde. Placer derefter den næste frisebrædde og marker 45 graders vinkel og sav med en geringssav.
Er stolper i vejen for frisen, læg en brædde foran stolperne og skru det midlertidigt fast med et par skruer. Marker, hvor udskæringerne til stolperne skal laves. Sav med stiksav fra undersiden af bræden for at få et flot snit.
Skru frisebrædden i og placer den næste frisebrædde, og lav udskæringer på samme måde som for den første frisebrædde.
Marker terrassens ydre mål på den forreste frisebrædde. Marker også den retning, som 45 graders snittet skal laves i, så du ikke tilfældigvis saver i den forkerte retning.
Marker terrassens ydre mål på den forreste frisebrædde. Marker også den retning, som 45 graders snittet skal laves i, så du ikke tilfældigvis saver i den forkerte retning.
Gentag samme procedure for de frisebrædder, der vender ind mod facaden.